Søndag den 21 juni

Fint vejr, og efter morgenmad var der sejltur på programmet. Stubbekøbing og lidt kryds mod Farø i let vind, mulighed for at lufte spileren og kæmpe mod et par knobs modstrøm tilbage mod Stubbekøbing. Vinden dødede samtidig med at det begyndte at støvregne, ned med kludene og frem med motoren. Det blev til lunch i Vordingborg og efterfølgende tog til København, drinks hos Ann (det er min yndlingsdatter), dinner med alle børn og en håndfuld kærester, cykel til Søbrinken hvor vi blev modtaget af stort velkomst banner, boblevand og dejlige naboer.
Dagens etape omkring 20 km og så lidt DSB, ialt har vi cyklet omkring 1400 km.
En dejlig cykeltur; jeg overvejer om jeg fremover skal holde mig til den sikre bryllupsdags gave, den gode gamle og sikre bradepande frem for cykelture i bjergrige områder af Europa. Men mon ikke der kan snige sig en måske 35 års bryllupsgave ind som fx, trans US.

Lørdag den 20 juni

Vi vågnede til en dejlig dag og vestenvind. Dagens cykeltur gik langs Tysklands nordkyst og mod Warnemünde. Den nordtyske kyst var en blanding af små visne byer og store Deutcshland am Meer, Skagen og Hornbæk gange 200, men når over 100 mio mennesker skal til kysten skal der blive trangt. De små byer var alle præget af : Ein freiwillige feurwerh, ein sprotsplatz und ein festhalle, og hvis vi var lidt ud over Trørøds størrelse var der også Ein Rathaus. Jo mindre byer jo større skilte.
Badebyerne var et km-vis af hoteller og pensionater i alle klasser, der var VI Jahrseiten og små B&B (det hedder det også på tyske). Alle havde Strandcafe på landsiden af cykelstien og lots lots af 2 personers badestole på stranden. Bade og promenademoden var tysk eller ingenting, den tyske var trods alt til at foretrække. Den stramme mode afspejlede udbuddet af mad, Marianne var overbevist om, at vi to et par kilo på ved blot at se på sild i dødsyge hvide boller oversmut med mayo.
Cykelturen var ren paradekørsel, men det var måske udsigten til dinner hos Per. Vi nappede færgen fra Warnemünde og fik 25 km til Marienlyst Sea Side Inn.
Velkomst: White Lady, dinner hjemmelavet canneloni, lam, salat og dejlige jordbær,Dagen etape omkring 110 km i Tyskland og 25 km på Falster.

Fredag den 19 juni

Håber på godt vejr både her og i DK, så Frederik kan holde sit fødselsdags garden party.

Her ved Elben startede dagen med dejligt mildt vejr og sydlige vinde. Vi besluttede at sætte kursen nordover mod Schwerin og Østersøen. Vejret var med os den første times tid, men slog over til stærk modvind, overskyet, lidt støvregn og nogle ordentlige showers, en hård tur og ”thanks heaven for bus-læ-skurer” hvor vi hyggede en lille times tid mens det høvlede ned.
Sådan godt kolde og lidt våde ankom vi til Schwerin til en sen lunch og ingen hoteller. Efter lidt research fandt vi et ledigt værelse i nabobyen Wismar, en over 1000 år gammel hansestad. Byen har været ude for lidt af hvert, var under svensk kontrol i 1600 tallet, svenskerne solgte dog i 1803 Wismar til Mecklenburg for 1258000 riksdaler. I slutningen af anden verdenskrig blev Wismar bombet synder og samme og det 80 m høje kirketårn er det eneste der er tilbage af St Marienkirche.
Wismar er en flot by, dejlige hoteller, Steigenberger, og gode restaruranter.
Timingen er perfekt, vi er ved at løbe tør for tandpasta og jeg er i gang med min absolut sidste aften T-shirt.
Vi satser på at nå færgen fra Rostock og et pit stop hos Per på Falster.
Dagens etape 85 km i meget blandet vejr.

Torsdag den 18 juni

I dag er det Frederiks 18 års fødselsdag, lots af tillykker.

Startede i halvdårligt vejr, overskyet og støvregn og modvind, senere på dagen blev det meget modvind. Vi tøffede afsted i nordvestlig retning, men desværre er ikke alle floder trukket efter en lineal så vores kurs svingede fra syd over vest, nord og til øst. Naturen var flot at afvekslende, det kan man desværre ikke siger om alle de småbyer vi kom igennem. Mange af byerne lugtede lidt af fattigdom og forfald, gråt i gråt, triste indbyggere både unge og gamle, de nye tider og das neues bundesland er ikke slået igennem overalt.
Dagen stop blev i Dömitz, en gammel sluse og industriby hvor Müritz-Edel wasserstrasse møder Elben.
Dagen etape i modvind 120 km

Onsdag den 17 juni

Med en dårlig vejrudsigt og lidt hjælp fra DBB kom vi nordover og ud gennem Leipzigs triste forstæder. Der var faktisk så gråt og deprimerende at ikke havde lyst til at hoppe af toget før Magdeburg, og heldigvis til flot solskin. Magdeburg er en fantastisk by, massere af boutiques, flotte bygninger, flotte huse og specielt flot var Hundertwasserhaus Grüne Zitadelle, beskrevet af kunstneren som ”ein Oase für Menschlichkeit und für die Natur”, og et eller andet sted syntes jeg at Hundertwassers Magdeburg hus var flottere end Wien huset. Vi nåede lige et smut i domkirken, imponerende, cykelturen ud af byen var dejlig, forbi ro og vandsport stadion og der var passende anlagt en middelhavslignende sandstrand med beachbar og parasoller.
Cykelturen var ren parade, smukt vejr og medvind, stier på Elbens diger, igennem små landsbyer og bondegårde, nappede færgen ved Rogatz til syd bredden af Elben hvor vi kom gennem et sumpområde og spottede de første birketræer. Vi valgte at stoppe ved Tangermünde en flot middelalder by anlagt i 1009 af biskop Thietmar von Merseburg. Tangermünde var en slags hovedhavn for vandtransport på Elben. I det 14 århundrede nappede den romersk – tyske kejser Karl IV Brandenburg området og dermed Hansestaden Tangermünde. Karl IV valgte borgen i Tangermünde som sin side residens til slottet Hradschin i Prag. I Tangemünde mødtes handelen mellem England, Skandinavien og Baltikum og i takt med den voksende handel voksende Karls indtægter fra told og skatter ligeledes.
I øvrigt opdagede Marianne og jeg at indbyggerne i Tangermünde er utrolige menneskekendere. Vi kom cyklende ind mod byen, husk der var solskin og Lars var med nøgen muskuløs overkrop og mødte en forsamling af yngre kvinder på sommerudflugt. Der blev en piften og O LALA og råb som check that body, pigernes kamera kom hurtigt frem. Vel ankommet i byen og jeg havde naturligvis taget en polo på, gik jeg ind på turistkontoret og blev vel modtaget med: ”und was kan Ich für Sie tun, junger man”. Well nogen mænd har bare det der.
Dagen etape 75 km på cykel.

Tirsdag den 16 juni

Til JCP, oc, temp 12/8, cnb 1500ft, sh, 360/20-30, tempo ra al the time, skybrud morgen, 60 km cykel, tog til centrum Leipzig, st forskel på alte und neues Bundesländer, morgen weider,

Til andre, dårligt vejr, skybrud til morgen, tordenskyer, koldt og modvind. Efter godt 60 km formiddags cykling, gik vi i kompagniskab med DBB og nappede et tog til Leipzig’s statmitte. Togturen gennem Altes Bundesland var en oplevelse, misligholdte stationer, forfaldne huse men et flot og stort og grønt landskab. Trist at se de forfaldne huse, men mange af de afskallede hus-lig have smukke smukke mur-detaljer som fx hvælvinger og rulleskifter, karnapper og petringer, så et eller andet sted har den lokale håndværker ikke ladet sin kunstneriske stolthed kvæle af regimet.
Leipzig er en flot by, selv i regnvejr, cafeliv og mange mange flotte bygninger og endnu flere under opsejling sådan ser det ud med de mange kraner.
Vi håber på at nå Elben og Elbe-Radweg i morgen.
Take care
M & L Tirsdag den 16 juni

Mandag den 15 juni

Hey Annesophie, tillykke med din bachelor, men et 10 tal !!, bruger I aldrig den øverste del af skalaen ?
Hey Maria, nu vi er ved karakterer og eksamensræs, så skylder du mig en mellemtid. Er det dig eller mig der skal i banken ?

En dejlig dag, startede ud med at cykle vest på langs Donau sådan ca 10 km hvorefter vi svinge let til højre og fulgte floden Naab nordover for omkring 100 km. En smuk smuk tur langs flodbredder og gennem små landsbyer. Vi kom for første gang gennem en bøgeskov, helt nyt når vi nu har haft nåletræer som kulisser de sidste dage. Vejret var med os, egentlig perfekt cykelvejr, let skyet og medvind lidt torden og regnskyer lidt ude i horisonten, men heldigvis først regn til aften. Vi er blevet ret gode til at spørge om vej, og der er to måder, den hurtige og den sjove. Den hurtige er at stoppe en enkelt cyklist, hun eller han kender som regel området og kan give en klar melding. Den sjove er at stoppe ved en bar eller ved en forsamling af gode ældre tyske medborgere, (dvs sådan jævnaldrende), her kan det gå helt galt. Det vi har oplevet et par gange er, at personen vi spørger om vej, væver lidt eller er lang i spyttet og forklarer omstændeligt. Det får som regelen nogle af de andre op på mærkerne og spørgsmål om hvor vi kommer fra, hvor skal i hen, nach Dänemack, nein nix heute nur nach Veiden. Og så kommer 7 til 12 forskellige forslag om hvor vi skal, hvordan man kan kommer derhen, men der er jo også en anden mulighed osv osv. Der går som regelen 10 til 20 minutter, hvor den lokale forsamling står og diskuterer hvordan og hvorledes, mens vi står pænt og høfligt og venter på om vi skal til højre eller venstre. Det kræver lidt gefühl, at finde ud af hvornår vi kan stikke af, men der går nok også lidt tid for det bliver opdaget, at vi er suset. Ok så napper vi chancen med højre og venstre, ganske fornøjeligt og noget tidskrævende.
Dagens konkurrence, gæt hvem taler Marianne i telefon med ?? her kl ca 14 og så igen kl ca 19 og så måske et godnat call.
Folks, et smukt landskab som lige så godt kunne have været the big mountains i US.
Dagens etape 115 km, on our own

Søndag den 14 juni

Munchen er vel en af Europas rigeste byer, lots af store biler, lots af barer, lots af mennesker og lots af boutiqes og mange af disse ligger på Maximilians str. Drenge kan I overhoved forstille jer at gå langsomt Maximilians hvor Max Mare afløses af Ludvig som afløses af La Perla, som afløses af Gucci som afløses af Versace som afløses af Prada som afløses af Hugo Boss for women og alt sammen uden nerver overhoved, just take you time darling. En ting er at små cykeltasker begrænser shopping genet, men post er jo opfundet, men windows shopping på en sontag hvor alt er lukket, man this is heaven. Adam og Michael og måske andre der er gift med dejlige dansemus der kan finde La Perla på Anholt, wauw take your wife vindows shopping på en søndag, selv ikke Birgittes, Tines og Mariannes kombinerede snuhed kunne finde en eneste åben boutiquekommer. Får jeg lidt respekt.
Muchen var en oplevelse, manglende shopping var et plus bestemt, men ellers var byen i søndags stemning. Hovedstrøget og sidegader var spækket med boder der demonstrerede forskellige former for håndværk, byg din egen alpehytte, her sys dine lederhosen osv, der var naturligvis lots af øl udskænkning og flere forskellige Bayeriche harmonika og blæser orkestre der konkurrerede med tanz musik og opvisninger, i fuld lokaldragt forstås, der var en stor oplevelse.
Der var Den Engelske Have, en have / park noget større end Central Park i NY. Et fantastikt område med alt fra ridestier og baner, områder for nudister, en snes legepladser, skateboarding, cykler og real wave surf. Der løber vand alle steder i Bayeren og også i Munchen, og floden der løber gennem Englischen Garden var på en eller anden måde blevet dæmmet op så der opstod de flotteste surf bølger, og der var surfere på skift der gav opvisning i alt fra Hang Ten til flip overs.
Byen var fuld af folk, og alle restauranter og ølstuer var proppede, der er fuld fart på Munchen, lidt a la Innsbruck men der mangler det italienske islæt.
Fra Munchen nappede vi DBB til Regensburg, et fantastiks middelalderby ca 150 km nord for Munchen. Igen en by med lots af liv, der var faktisk marked i byen, og folkens der var en overflod af netop de gaver der kun egner sig til Re-rapping, når ja og så til Elsebeths og Jens Chr hus på Læssø. Elsebeth havde vi blot haft større cykeltasker eller havde posthuset været åben, wauw.
Regensburg er en flot by, stort set uberørt af 2. Verdenskrig og i øvrigt med på World Heritage List.
Vi bor på et spooky hotel Hotel und Restaurant Orphée, http://www.hotelorphee.de/ og det kan bestemt anbefales, det ene billede er af Marianne i vores lille hotel værelse. Her er liv action massere af mennesker en bar for hver 20ende meter, mange boutiques men igen blev jeg reddet af sontag, en fantastisk shopping opfindelse. Her er strøget vel med kirker og her til aften fik Marianne den ide af vi absolut skulle op i et kirketårn, sådan omkring 250 trin for at nyde udsigten, yes udsigten var flot og oplevelsen kostede 2 € hver.
Dagens etape omkring 200 km, heraf adskillige meter på cykel.

Lørdag den 13 juni

Innsbruck er en rigtig flot by, typisk velhavende og velholdt alpeby, sådan lidt lederhosen og Heidi frauen, flotte ældre huse og bypaladser sammen med stram moderne arkitektur, meget kubisk og meget glas og stål, rene gader, ingen graffiti, nye velfungerende sporvogne. Mange imponerende gaderum og pladser, cafe og drinks liv, og nogle fantastiske markiser. Østrigerne kan det der med, at smække en udkravet markise på 60 x 25 op ad facaden på et gammelt hus og så få det til at gå op i en højere enhed med rustfrit stål, kurvemøbler bar og lots lots lots af mennesker. Og der var mennesker all over, et natteliv både på gaden og på vores hotel the Penz. Loungebaren var proppet og på nabobygning et shoppingcenter havde man etableret en hightop bar og her var ligeledes proppet med gæster. Byen smydede af liv og vi så ikke oplevede ikke noget ballade, men selvfølgelig må der have været noget, nobody is perfect.
Dagens mål var Munchen, og vi startet med lidt hjælp ud af byen fra OBB, sådan et futtog opad og opad og opad giver både en flot oplevelser og så sparer det lidt på benene. Vi stoppede ved Mittenwald lige over grænsen til Tyskland og nappede Isar-radweg mod Munchen. Isar cykelvejen følger Isar floden i nordlig retning forbi Walchen See over Bad Tölz over Munchen og videre nordpå. Vi havde omkring 130 km til Munchen og med en sen middags start fra Mittenwald besluttede vi at cyklet til vi ikke gad mere, eller at Munchens kedelige forstæder begyndte. En venlig bjergbonde fortalte om en dejlig genvej, durch den wald, schøn schøn. Det viste sig at være en mountain bike track sådan omkring 30 km grusstier, marker og meget op og ned, så det med ikke at gide mere kom helt af sig selv. Vi tog dog lige en snes solskins km langs Isar floden, massere af camping, riverafting. kano og action. Lig før drinkstid nappede vi DBB til Munchen, det med at tage toget er faktiske rigtigt godt, man havner midt i centrum og slipper for al forstads trafik omkørsler mm. Ok, det er noget lettere med cykler end med bil, men et eller andet sted er det en flot oplevelse at cykle ind mod en storby, slippe for industri forstæder og så cykler rundt i centrum. Et dejligt mindre designer hotel, 2 min fra HBH og alte stat, Anna Hotel, kan bestemt anbefales, og så der der gode drinks.

Dages etape omkring 150 km, heraf ca 80 på cykel.

Fredag den 12 juni

Sidste tur i Italien, og et farvel med maner. Omkring 15 km hen og 500 meter op til Brennero, det er de sidste 500 meter der er de værste. Men folkens, Alperne skal tages på cykel. Vi så frem til nedturen, men desværre i stærk modvind så vi måtte trampe godt i pedaler for at komme ned. De beskyttede cykelstier stoppede ved Vipiteno, så de sidste km op og de først 20 km ned mod Innsbruck var på Bundesweg SS 12, en del trafik men heldigvis af den lette slags, det viste sig at være motorcyklernes og sportsvognenes paradeveje. Vi var blevet rådet til at nappe de sidste 25 km til Innsbruck ad lidt beskyttede veje, meget smukke og meget meget op og ned, så vi er noget matte i sokkerne. Innsbruck er en smuk by og vi har efter anbefaling fra Jens Christian nappet designer hotellet The Penz, kan bestemt anbefales, 5 etage loungebar, piano og udsigt til bjergene hele vejen rundt.
Dagen etape 60 km, og så lidt op og ned.

Torsdag den 11 juni

Bolzano postamt, dagen startede med en kraftig slankekur med pakkepost til Danmark fra Marianne og Lars, 23 € og 5 kg lettere, hvor svært kan det være. Dejlig tur nord over langs Isarco floden, lunch stop ved Bressanone / Brixen. Timing is everything, sorte skyer over bjergene, torden og regn under lunchen herefter opklaring og noget sol, perfekt cykelvejr når vi ser bort fra modvinden. Et flot landskab, cykelstier langs floden ren lykke, vi havde faktisk vores egne tunneler idet cykelstien var lagt ved den gamle jernbane. Vi vidste ikke der var så mange sav-værker eller tømmer pladser i Italien. Italien er kendt for vino, oliven og fritto misto ikke tømmer, men man lære vel aldrig Italien helt at kende.
Vi lærte nu heller ikke helt at læse cykelkort, det viste sig at en smuk genvej mere var en bjergvej med bla. en mindre bakke lang og med 17 % stigning. Sidste del til Vipiteno / Sterzing sidste stop før Brennero. Marianne har det med hoteller med specielt klientel, denne gang blev det alpehotel med spa faciliteter, og for nu at matche de der italienske håndværkere, et tysk motorcykel gang. Marianne følte sig lidt alene, om end påklædt i den fælles sauna, vi skal hilse fra vores nye venner.
Dagens etape, uphill 85 km

Onsdag den 10 juni

Hviledag, vi lejede en vogn og susede lidt rundt i bjergene, det blev også til en runde på en bjerggolf bane Castelrotte / Alpe di Suisi, en fantastisk flot bane og natur. Et par 3 hul på 187 m og et drop på omkring 110 m, wauw,
Lidt aften windows shopping, det er det bedste der findes, lidt raffi mad på Rosa Alpinas Bolzano restaurant, og så klar til lidt bjergkørsel i morgen, vejrudsigten er ok, så vi glemmer snekæder
Take care
Dagen etape 2 x 18 huller, 2x 29 point

hey folkens, vi glemte lidt billeder fra Riva Bolzano turen

Tirsdag d 9 juni, Sues fødselsdag, tillykke tillykke

Planlægningen var egentlig at cykle fra Riva til Rovereto til Trento og videre på cykel eller med tog til Bolzano. Vejrudsigten var stadig dårlig, sne på bjergene, så vi startede tidligt og med sådan en lille kæk morgen-teaser. En klatretur ad Strada Vecchiada Nago, en mindre stigning på ca 12 % i gennemsnit på de første 2 km wauw så var stilen ligesom lagt. Herefter viste det sig at være down down til Rovereto og så en gentle cruising op langs Adige floden. Det smarte ved floder er, at floden altid finder den letteste vej ned, og når man så cykler langs floden op er det helt sikker den letteste vej, man skal bare glemmer at vi cykler mod strømmen. Med en niveau forskel mellem Riva og Bolzano på omkring 300 m mærkes ikke rigtigt når det er over 120 km, og så glemte vi ligesom dagens første bjergspurt. Turen var langs Adige floden, flot landskab med vinmarker, frugtplantager små hyggelige byer og bedst af alt på cykelstier og det var på 115 ud af 120 km. Vi var faktisk aldrig på trafikveje, det er igen det med italienere, de kan det med cykelstier. Lunch var i nærheden af Trento på en af de små håndværker steder som Marianne altid falder for og vi besluttede at nappe de sidste 60 km, man mærker ikke rigtigt kilometernr når det bare kører. Vi har eksperimenteret lidt væske og energi når vi cykler, vand er desværre no 1 og tørret frugt som fx abricoser er godt og hurtigt, man skal bare lige tage højde for besynderlige bivirkninger. Ankomst til Bolzano var til et eldorado af butiques, frugt og mad-marked og naturligvis med besøg hos Enoteca Lisa, en vinbar som Jens Chr og jeg besøgte flere gange for et par år siden. Bolzano er en af de flotteste byer jeg kender, den har alt det bedste fra Italien kombineret med tysk grundighed og penge. Marianne er begyndt at tale om en hviledag i morgen og om det er besværligt, at sende kasser hjem.
Det begyndte at regne kl 20, der er sne i bjergene og Marianne er begyndt at tale om vinterdæk eller snekæder hvis det dårlige vejr forsætter.
Dagens etape, Riva til Bolzano, ingen om og genveje, ren cykling 120 km.
Ciao

Mandag den 9 juni.

Change of plans. I stedet for at hoppe på CICLOPISTA DEL SOLE ved Rivoli besluttede vi os til en tur langs Gardasøen. Efter skøn morgenmad i solskinnet på Hotel Villa del Quar tøffede vi på en stille morgentur på ca 25 km ned til den charmerende bade og turistby Lazise hvor vi hoppede på færgen nordpå til Malcesine, et par timers cruise langs Gardasøen østbred. Færgeturen var lidt af en oplevelse, vi havnede midt i to rejsegrupper, en tysk og en engelsk, et sandt eventyr af forskellig opfattelse af let sommermode. Vi følte os meget unge og fitte, vi har sikkert bragt gennemsnits alderen ned til omkring de 59.
En dejlig solskins sejltur med hyggelig frokost i Malcesine. Efter min opfattelse var der ligesom lagt op til lidt adspredelse fra cyklen. Marianne var med på ideen og vi smed hver et forslag i puljen. Er det ikke dejligt, at man efter snart 33 års ægteskab kender hinanden så godt, at de to forslag lignede hinanden som en dåse makrel ligner et B&O fjernsyn. Mariannes forslag vandt, så efter omkring 50 km på cyklen og check in på Hotel du Lac et du Parc i Riva, kom beløningen, en 10 km joggingtur i Riva, efterfulgt af cappuci og et glas vand, bestemt lidt adspredelse fra cykleriet. Behøver jeg at sige at mit forslag end ikke blev diskuteret. Efter frokost og før adspredelsen, cyklede vi nordpå til Torbole og Riva helt i den nordlige ende af søen. Flotte byer med lots lots of action. Noget af et adventure og outdoor land, der var kitesurfing, hiking, bjergture cykling i alle former, italienere kan det med cykler, og så lige noget for Marianne der var sko-fasion messe i Riva. Thanks heaven for små cykeltasker. Mange flotte modeller både på fødderne og i skoene. Men hver gang, hver eneste gang mine små øjne dvælede lidt for længe ved en ud og eller nedringet model, vrissede Marianne, alt ser jo godt ud i en str 36 og i øvrigt er hendes hår farvet. En dejlig aften med super mad, carpaccio med sorte trøfler, og udsigt til en hård klatredag tirsdag. Vi regner med at nå Bolzano tirsdag eftermiddag, egentlig burde vi vende kursen sydover, der er torden og sne i bjergene og vejrudsigter er regn for de næste par dage.
Det er i øvrigt sådan at jo længere nordpå vi komme des mere stiger priserne. Hvor vi i Parma området kunne få 2 cappuci og en frizante for omkring 3 € er vi i Riva oppe på det dobbelte.
Tirsdag har Sue fødselsdag hurra hurra.

Dagens etape, Hotel Villa del Quar, tæt ved Verona til Riva, nord ende af Gardasøen
ca 50 km, hertil et par timers færge.