Søndag den 21 juni

Fint vejr, og efter morgenmad var der sejltur på programmet. Stubbekøbing og lidt kryds mod Farø i let vind, mulighed for at lufte spileren og kæmpe mod et par knobs modstrøm tilbage mod Stubbekøbing. Vinden dødede samtidig med at det begyndte at støvregne, ned med kludene og frem med motoren. Det blev til lunch i Vordingborg og efterfølgende tog til København, drinks hos Ann (det er min yndlingsdatter), dinner med alle børn og en håndfuld kærester, cykel til Søbrinken hvor vi blev modtaget af stort velkomst banner, boblevand og dejlige naboer.
Dagens etape omkring 20 km og så lidt DSB, ialt har vi cyklet omkring 1400 km.
En dejlig cykeltur; jeg overvejer om jeg fremover skal holde mig til den sikre bryllupsdags gave, den gode gamle og sikre bradepande frem for cykelture i bjergrige områder af Europa. Men mon ikke der kan snige sig en måske 35 års bryllupsgave ind som fx, trans US.

Lørdag den 20 juni

Vi vågnede til en dejlig dag og vestenvind. Dagens cykeltur gik langs Tysklands nordkyst og mod Warnemünde. Den nordtyske kyst var en blanding af små visne byer og store Deutcshland am Meer, Skagen og Hornbæk gange 200, men når over 100 mio mennesker skal til kysten skal der blive trangt. De små byer var alle præget af : Ein freiwillige feurwerh, ein sprotsplatz und ein festhalle, og hvis vi var lidt ud over Trørøds størrelse var der også Ein Rathaus. Jo mindre byer jo større skilte.
Badebyerne var et km-vis af hoteller og pensionater i alle klasser, der var VI Jahrseiten og små B&B (det hedder det også på tyske). Alle havde Strandcafe på landsiden af cykelstien og lots lots af 2 personers badestole på stranden. Bade og promenademoden var tysk eller ingenting, den tyske var trods alt til at foretrække. Den stramme mode afspejlede udbuddet af mad, Marianne var overbevist om, at vi to et par kilo på ved blot at se på sild i dødsyge hvide boller oversmut med mayo.
Cykelturen var ren paradekørsel, men det var måske udsigten til dinner hos Per. Vi nappede færgen fra Warnemünde og fik 25 km til Marienlyst Sea Side Inn.
Velkomst: White Lady, dinner hjemmelavet canneloni, lam, salat og dejlige jordbær,Dagen etape omkring 110 km i Tyskland og 25 km på Falster.

Fredag den 19 juni

Håber på godt vejr både her og i DK, så Frederik kan holde sit fødselsdags garden party.

Her ved Elben startede dagen med dejligt mildt vejr og sydlige vinde. Vi besluttede at sætte kursen nordover mod Schwerin og Østersøen. Vejret var med os den første times tid, men slog over til stærk modvind, overskyet, lidt støvregn og nogle ordentlige showers, en hård tur og ”thanks heaven for bus-læ-skurer” hvor vi hyggede en lille times tid mens det høvlede ned.
Sådan godt kolde og lidt våde ankom vi til Schwerin til en sen lunch og ingen hoteller. Efter lidt research fandt vi et ledigt værelse i nabobyen Wismar, en over 1000 år gammel hansestad. Byen har været ude for lidt af hvert, var under svensk kontrol i 1600 tallet, svenskerne solgte dog i 1803 Wismar til Mecklenburg for 1258000 riksdaler. I slutningen af anden verdenskrig blev Wismar bombet synder og samme og det 80 m høje kirketårn er det eneste der er tilbage af St Marienkirche.
Wismar er en flot by, dejlige hoteller, Steigenberger, og gode restaruranter.
Timingen er perfekt, vi er ved at løbe tør for tandpasta og jeg er i gang med min absolut sidste aften T-shirt.
Vi satser på at nå færgen fra Rostock og et pit stop hos Per på Falster.
Dagens etape 85 km i meget blandet vejr.

Torsdag den 18 juni

I dag er det Frederiks 18 års fødselsdag, lots af tillykker.

Startede i halvdårligt vejr, overskyet og støvregn og modvind, senere på dagen blev det meget modvind. Vi tøffede afsted i nordvestlig retning, men desværre er ikke alle floder trukket efter en lineal så vores kurs svingede fra syd over vest, nord og til øst. Naturen var flot at afvekslende, det kan man desværre ikke siger om alle de småbyer vi kom igennem. Mange af byerne lugtede lidt af fattigdom og forfald, gråt i gråt, triste indbyggere både unge og gamle, de nye tider og das neues bundesland er ikke slået igennem overalt.
Dagen stop blev i Dömitz, en gammel sluse og industriby hvor Müritz-Edel wasserstrasse møder Elben.
Dagen etape i modvind 120 km

Onsdag den 17 juni

Med en dårlig vejrudsigt og lidt hjælp fra DBB kom vi nordover og ud gennem Leipzigs triste forstæder. Der var faktisk så gråt og deprimerende at ikke havde lyst til at hoppe af toget før Magdeburg, og heldigvis til flot solskin. Magdeburg er en fantastisk by, massere af boutiques, flotte bygninger, flotte huse og specielt flot var Hundertwasserhaus Grüne Zitadelle, beskrevet af kunstneren som ”ein Oase für Menschlichkeit und für die Natur”, og et eller andet sted syntes jeg at Hundertwassers Magdeburg hus var flottere end Wien huset. Vi nåede lige et smut i domkirken, imponerende, cykelturen ud af byen var dejlig, forbi ro og vandsport stadion og der var passende anlagt en middelhavslignende sandstrand med beachbar og parasoller.
Cykelturen var ren parade, smukt vejr og medvind, stier på Elbens diger, igennem små landsbyer og bondegårde, nappede færgen ved Rogatz til syd bredden af Elben hvor vi kom gennem et sumpområde og spottede de første birketræer. Vi valgte at stoppe ved Tangermünde en flot middelalder by anlagt i 1009 af biskop Thietmar von Merseburg. Tangermünde var en slags hovedhavn for vandtransport på Elben. I det 14 århundrede nappede den romersk – tyske kejser Karl IV Brandenburg området og dermed Hansestaden Tangermünde. Karl IV valgte borgen i Tangermünde som sin side residens til slottet Hradschin i Prag. I Tangemünde mødtes handelen mellem England, Skandinavien og Baltikum og i takt med den voksende handel voksende Karls indtægter fra told og skatter ligeledes.
I øvrigt opdagede Marianne og jeg at indbyggerne i Tangermünde er utrolige menneskekendere. Vi kom cyklende ind mod byen, husk der var solskin og Lars var med nøgen muskuløs overkrop og mødte en forsamling af yngre kvinder på sommerudflugt. Der blev en piften og O LALA og råb som check that body, pigernes kamera kom hurtigt frem. Vel ankommet i byen og jeg havde naturligvis taget en polo på, gik jeg ind på turistkontoret og blev vel modtaget med: ”und was kan Ich für Sie tun, junger man”. Well nogen mænd har bare det der.
Dagen etape 75 km på cykel.

Tirsdag den 16 juni

Til JCP, oc, temp 12/8, cnb 1500ft, sh, 360/20-30, tempo ra al the time, skybrud morgen, 60 km cykel, tog til centrum Leipzig, st forskel på alte und neues Bundesländer, morgen weider,

Til andre, dårligt vejr, skybrud til morgen, tordenskyer, koldt og modvind. Efter godt 60 km formiddags cykling, gik vi i kompagniskab med DBB og nappede et tog til Leipzig’s statmitte. Togturen gennem Altes Bundesland var en oplevelse, misligholdte stationer, forfaldne huse men et flot og stort og grønt landskab. Trist at se de forfaldne huse, men mange af de afskallede hus-lig have smukke smukke mur-detaljer som fx hvælvinger og rulleskifter, karnapper og petringer, så et eller andet sted har den lokale håndværker ikke ladet sin kunstneriske stolthed kvæle af regimet.
Leipzig er en flot by, selv i regnvejr, cafeliv og mange mange flotte bygninger og endnu flere under opsejling sådan ser det ud med de mange kraner.
Vi håber på at nå Elben og Elbe-Radweg i morgen.
Take care
M & L Tirsdag den 16 juni

Mandag den 15 juni

Hey Annesophie, tillykke med din bachelor, men et 10 tal !!, bruger I aldrig den øverste del af skalaen ?
Hey Maria, nu vi er ved karakterer og eksamensræs, så skylder du mig en mellemtid. Er det dig eller mig der skal i banken ?

En dejlig dag, startede ud med at cykle vest på langs Donau sådan ca 10 km hvorefter vi svinge let til højre og fulgte floden Naab nordover for omkring 100 km. En smuk smuk tur langs flodbredder og gennem små landsbyer. Vi kom for første gang gennem en bøgeskov, helt nyt når vi nu har haft nåletræer som kulisser de sidste dage. Vejret var med os, egentlig perfekt cykelvejr, let skyet og medvind lidt torden og regnskyer lidt ude i horisonten, men heldigvis først regn til aften. Vi er blevet ret gode til at spørge om vej, og der er to måder, den hurtige og den sjove. Den hurtige er at stoppe en enkelt cyklist, hun eller han kender som regel området og kan give en klar melding. Den sjove er at stoppe ved en bar eller ved en forsamling af gode ældre tyske medborgere, (dvs sådan jævnaldrende), her kan det gå helt galt. Det vi har oplevet et par gange er, at personen vi spørger om vej, væver lidt eller er lang i spyttet og forklarer omstændeligt. Det får som regelen nogle af de andre op på mærkerne og spørgsmål om hvor vi kommer fra, hvor skal i hen, nach Dänemack, nein nix heute nur nach Veiden. Og så kommer 7 til 12 forskellige forslag om hvor vi skal, hvordan man kan kommer derhen, men der er jo også en anden mulighed osv osv. Der går som regelen 10 til 20 minutter, hvor den lokale forsamling står og diskuterer hvordan og hvorledes, mens vi står pænt og høfligt og venter på om vi skal til højre eller venstre. Det kræver lidt gefühl, at finde ud af hvornår vi kan stikke af, men der går nok også lidt tid for det bliver opdaget, at vi er suset. Ok så napper vi chancen med højre og venstre, ganske fornøjeligt og noget tidskrævende.
Dagens konkurrence, gæt hvem taler Marianne i telefon med ?? her kl ca 14 og så igen kl ca 19 og så måske et godnat call.
Folks, et smukt landskab som lige så godt kunne have været the big mountains i US.
Dagens etape 115 km, on our own